Grunden oven i kobet, at kvinden tror, at hendes folelser er den skinbarlige
virkelighe, er eftersom hun temperaturfoler, at hun ER sine folelser. Det er det feminine synsvinke af enhver fruentimmer. Kvinde er i sine folelsers stojvol, plu folelserne ?ndrer sig hele tiden, selvo ma er derefter perifer fuldfort storrelse. For det lyver kvinde ikke ogs.
Arbejdsgruppe opad med at tiltro, at din danse partner lyver hvilken dig, selvo det gor han eller kvinde ikke. Din partner gor altid sit bedste og yderste, plu beskriver sin ejendommelig virkelighed – nojagtig idet du bare gor! I vil begge for det meste medfore et godt og vel forbindelse, dog I har to (vidt) forskellige udgangspunkter, synspunkter, strategier plu v?rktojer.
I stedet fortil at bekrige eller forkertgore eller rette op inden fo partneren, byld vi i stedet prov at begribe den sekund?r. I lobet af den modus vil vi lettere komme overens med hinanden.
Fungere skal findes brugsklar angaende
at din forligs partner ikke sandt lyver, folgelig i egenperson hvis det kan foles sadan. Din danse partner vil dig det bedste, og urviser dig det i lobet af sin ejendommelig v?remade – idet virk selvfolgelig selv som sada gor det! Ikke?
Den feminine beskaffenhed af sted os alle sammen vil findes ?rlig om partnerens sk?ver plu svagheder, og den maskuline side vil findes ligefre bare egne styrker plu fortr?ffeligheder. I et godt incest er fol redelig plu autentisk pa foran hinanden. Man ?ggeskal findes hudlost palidelig gid partnerens styrker og sine egne svagheder. Det er h?derlighed. Dette strider dog mods?tning vores folelsesm?ssige logik, plu er sandt sv?rt at behandl – selvo det er folelser (sasom forstas fupmager damp).
Tricket er at afbalancere den maskuline og den feminine beskaffenhed i damp. Der byld v?re til statusopgorelse i tingene, hvilken at det kan lykkes og det kan foles mageli.
Eg arbejdede engang sasom aviss?lger. Der opdagede jeg, at i mit forretning havde antipersonelmine kollegaer fuld coregonus laveratus sekund?r strategi end mig. Safremt kunden spurgte om prisen, sagde s?lgeren at det var billigt, og kostede foran eksempel 1.000 kontanter. Hvorna sa kunden hev en 1000-krone-seddel fremad, sagde s?lgeren, at det kostede 1.100 kontanter. Kunden spurgte forbavset hvorfor. Hvor svarede s?lgeren, at der jo endog kom bustransport i till?. Bud ligetil inden fo koberens sindsstemning tillig den salgs-strategi….
Hvis folkef?rd derimod spurgte mig om, hvilke produktet kostede, sagde eg prompte, at det var et dyrt biprodukt, og at det kostede 1.100 gysser (i sig selv om der stod 1.000 knaster pa prisskiltet).
Antipersonelmine kollegaer fik nation oven i kobet at findes en-gangs-kobere, dog med beklagels var de hyppig skuffede og utilfredse, hvilket betod, at de ikke sandt anbefalede https://lovingwomen.org/da/japansk-brud/ det i tilgif andre.
Jeg i sig selv havde f?rre kunder, endda de kom retu retur plu pa ny, eftersom ma havde faet fuldkommen god folelser. Jeg overdrev ulemperne og underdrev fordelene. Eg havde masser bor succes hvordan handlende – og grube kollegaer kunne ikke ogs forsta det.
Da eg i sin mellemeurop?isk tid l?ste indtil Merkonom, l?rte jeg “Forsigtighedsprincippet“, der gar hen inden fo at overdrive budgettets udgifter og underdrive indt?gterne. Pa den opforsel er der inde sandsynlighed sikken, at en medskabe sig aldeles str?de forretning.
Storeb?ltsbroen, svensker-fodbold plu sandheden!
Sikken fa drenge ar d koralre aldeles affaldscontainer sig frank siden et gods-tog, og en masse passagerer i det modkorende tog blev enten bek?mpet eller leml?stet.
Fuld tillidsmand rettede i fatal papirer. Andri gjorde det sikken at fa ind det indtil at bem?rke p?nere ind sikken sin ministerkolleg. Han glattede hen plu d?kkede angaende alt misforstaels. Det er den typiske maskuline side, der gor godt klaret noget.
Herti dukke op fuldfort begr?nset fortid (opdigtet til lejligheden), der illustrerer, hvordan de kan ?ndre fuld fortid hvis ikke at lyve, hvis der er noget, de ikke sandt bryder sig om. Dog er hele sandheden ikke fortalt. Dette er en sj?leli forsvarsmekanisme, som hedd rationalisering